top of page

Annette Torrild

Mine malerier er en leg med farver. Oliemaling på lærred , med spartlen som mit foretrukne redskab, er karakteristisk for mine malerier.

Biografi

Siden 1997 har maleriet været min levevej med udstillinger i ind-og udland hos kunstforeninger, virksomheder m.fl.
Maleriet har altid været en del af mit liv og jeg har uddannet og udviklet mig løbende ved andre kunstnere og Århus kunstakademi, men vigtigst af alt ved at søge nye veje og muligheder i et koncentreret arbejde med kunsten.


Bente Stamp, Billedkunstlærer på Engelsholm højskole:
"Annette Torrilds billeder kan bedst kategoriseres som spontane farverige malerier med sus i. Med spartlen modellerer hun sit kendte univers op på lærred og
hvivler os ind i farverne og bevægelsen - uanset om vi befinder os i sandklitten med marehalm, på havet eller midt i en tango for to."


Kirsten-Marie Hedeland, skribent ved Kunstavisen:

"Ingen tvivl om, at der er levnet plads til fantasien i Annette Torrilds billeder. Ved første øjekast tror man at man ser på en landskabelig abstraktion, hvor bjerg eller skov formationer former sig for øjet, men midt i abstraktionen ligger motiverne gemt som underspillede figurer, der pludselig træder ud af baggrunden og på en eller anden måde ender op med at spille hovedrollen i maleriet. Personskikkelserne, der er midt i en hed tango, optræder med ét mere tydeligt, men falder samtidigt harmonisk ind i maleriet og dets opbygning."


Motiverne pakkes ind i de fede lag maling, der med spartlens afrundede "strøg" bliver givet en særlig karakter, så de på den måde bliver synliggjorte i det abstrakte farveunivers.


Farverne og kompositionen i Annette Torrilds oliemalerier er gennemarbejdet og hun har fået et let genkendeligt udtryk frem, som er fyldt med liv og en spontan tilstedeværelse.


Annette Torrild arbejder i koncentreret form og flytter sig i sit billedunivers, men hun forbliver tro mod sig selv og fastholder til stadighed sit velkendte udtryk. Hun lægger en åbning i maleriet man lige kan træde ind i, og møde den yndige lethed og den glade tilgang til livet.


Man ved hvad man får og hvad hun giver os - en bevægende oplevelse."

bottom of page